VALGFAG

Vores valgfag har hver deres fokusområde, men fælles for dem alle tre er, at vi skal ud af vores hoved og ned i vores krop. Vi har valgfag en gang om ugen.

Vælg mellem tre forskellige valgfag, MAZASA (sport), LUSU (kunsthåndværk) og DET TREDJE ØJE.

HELT KORT OM VORES 3 VALGFAG

Hør vores elever og undervisere fortælle mere om valgfag på Mayoka Højskole lige her.

I valgfaget Mazasa skal vi være aktive med (vand)sport og leg. Ordet Mazasa betyder sport på lokalsproget chitonga, og vi skal bl.a. stifte bekendtskab med malawiske lege og sportsgrene som ‘Netball’, hygge os med fodbold og beachvolley på stranden, på SUP-board tur og besøge det lokale fitness center.

Sport er en enestående måde at mødes på tværs af kulturer og sprogbarrierer og derfor opstår nogle af aktiviteterne i fællesskab med lokale klubber. Glæd dig til et sjovt kulturmøde. 

Mazasa er for dig, der elsker at være i bevægelse med andre, få sved på panden og prøve kræfter med nye sportsgrene og lokale lege.

SPORT, LEG OG VAND

MAZASA

MØD DIN UNDERVISER

SARAH

Lusu betyder “kunsthåndværk” på lokalsproget chitonga og i valgfaget skal vi lære af- og samarbejde med dygtige kunstnere fra vores lokalsamfund. Vi skal på lokal vis lave vores egen keramik med naturens råvarer, prøve en lokal symaskine på markedet og carve i træ.

Lusu handler om meget mere end kreativitet – det er en unik mulighed for at fordybe dig i lokal kultur og samtidig støtte og værdsætte de færdigheder og historier, der er en del af vores område. Vi arbejder tæt sammen med lokale kunstnere, som deler deres passion og viden om bæredygtigt håndværk. Alle kunstnere modtager fair betaling og anerkendelse for deres bidrag.

Lusu er for dig, der gerne vil bruge dine hænder, udfolde din kreativitet og opleve, hvordan lokalt kunsthåndværk skabes i Malawi. 

LUSU

LOKALT KUNSTHÅNDVÆRK

MØD DIN UNDERVISER

CARO

Det tredje øje inviterer dig på en indre rejse. Ved hjælp af teorien om de syv chakraer udforsker vi elementer i os selv, som skal være i balance, for at vi som mennesker har det ultimativt godt.

Vi skal meditere og reflektere, og prøve særligt udvalgte aktiviteter, der styrker vores enkelte chakraer. Gør dig klar til en rejse, hvor vi bl.a. skal meditere under de grønne mangotræer, danse med de lokale og lave bål under Malawis stjernehimmel.

Valgfaget er for dig, der gerne vil i kontakt med din egen krop og dit sind, og synes det kunne være sjovt at lære nyt om meditationens muligheder.

DET TREDJE ØJE

CHAKRA, MEDITATION OG REFLEKSION

MØD DIN UNDERVISER

BETINA

NYT VALGFAG

KAN DU GÆTTE HVAD DER KOMMER PÅ SKEMAET I 2026?

HOVEDFAG

Vores hovedfag er højskolens rygrad. Derfor har alle elever både NO PLANET B og LESS IS MORE. Vi bruger 1-2 undervisningsdage om ugen på at have hovedfag.

TJEK DEM UD

LINJEFAG

1-2 dage om ugen går vi på opdagelse i vores lokalområde gennem linjefagene LOCAL IMPACT og LOCAL EXPLORE.

TJEK DEM UD

VIL DU VIDE MERE OM VORES HØJSKOLE?