HVORDAN SER EN HELT ALMINDELIG HVERDAG UD?

🌴👉 Oplev en dag i Elias’ liv på Mayoka Højskole! 😎

Følg med i hans morgenrutine, se hvordan han brygger Malawi-snaps, og find ud af, om hans hold vinder Robinson-konkurrencen på stranden 🏖️🌟

Eller tilmeld dig vores næste infomøde og hør to elever fortælle om meget mere deres hverdag på Mayoka Højskole i Malawi.

DANSK HØJSKOLE I AFRIKA

Selvom højskolen ligger langt fra det samfund, vi kender i Danmark, er højskoleånden en stor del af vores hverdag her i Malawi.

Mayoka Højskole er en lille og intim højskole med plads til kun 40 elever. Det betyder, at vi alle har mulighed for at lære hinanden at kende på kryds og tværs - både elever og lærere. En vigtig del af højskolelivet på Mayoka er at opbygge et trygt fællesskab og venskaber for livet. Vi er alle rejst langt væk hjemmefra, og det skaber nogle særlige vilkår for et sammentømret fællesskab og uforglemmelige minder i Malawi.

HVORDAN SER EN UGE UD PÅ MAYOKA HØJSKOLE?

FEEL-FREE MANTRA

Mayokas feel free mantra er inspireret af den malawiske befolknings evne til at føle os velkomne i deres land. Feel free-mantraet handler kort sagt om, at vi værner om at skabe et fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og inkluderet.

UDVALG

I fritiden kan du engagere dig i et højskoleudvalg, der arrangerer alt fra sport, højskolefester, ture ud af huset, kreaaktiviteter og aftensang. Du er også meget velkommen til at starte dit eget udvalg med din passion eller sjove idé.


HVAD SPISER MAN PÅ MAYOKA??🥭👀

🥬☕️ Vores elev Klara viser, hvordan en maddag på Mayoka kan se ud👏🍽️

MÅLTIDER

Al mad er tilberedt i vores eget køkken på friske, lokale sæsonvarer. Du får tre sunde, vegetariske måltider om dagen samt en eftermiddagssnack - og søde sager til aftenhyggen, når køkkenpersonalet forkæler os. Vi spiser sammen til alle måltider på højskolen og af og til også sammen med vores skønne, lokale personale.

MORGENSAMLING

Hver mandag-fredag starter vi dagen med morgensamling og sang. Morgensamlingerne er en vigtig del af højskolens dagligdag, hvor vi tjekker ind med hinanden, synger og nyder sjove og spændende indslag. Vi synger fra vores egen Mayoka sangbog der er et godt miks af klassikere fra Højskolesangbogen og vores selvvalgte favoritter.

HØJSKOLEAFTEN

Hver uge har vi en højskoleaften, som kan byde på alt lige fra inspirerende oplæg og sjove indslag til film og sang. Alle er velkomne til at arrangere et indslag eller en aktivitet - det vigtigste er, at vi dyrker fællesskabet og hygger os sammen.

SPORT

Vil du gerne være aktiv under dit ophold? I vores skema har vi ugentligt valgfrie sessioner med bl.a. beachvolley, fodboldkampe med de lokale, mindfulness og yoga - både på de klassiske måtter og på SUP boards, workouts på vores træningsplatform Monkey Zone, svømmeture og meget mere, der inviterer til at være til stede i- og udforske vores kroppe.

FESTIVAL, KONCERTER OG DANS

Malawi elsker musik, dans, fest og farver og det smitter selvfølgelig også af på vores hverdag. Du kommer uden tvivl til at få en ting for afrobeats under dit ophold, og lære nye moves af de lokale, men du har også mulighed for at søge andre musikoplevelser gennem vores festivaludvalg og koncerter i og uden for skolen.

ELEVERNE FORTÆLLER…

  • SVØMMETURE I LAKE MALAWI - Sofie Toft

    “Noget af det jeg kommer til at savne allermest fra Mayoka Højskole, er min tid i søen. Hver morgen startede dagen med en svømmetur i det mest klare og stille vand. En svømmetur ud på platformen, hvor man stille kunne sidde og forberede sig på dagens oplevelser. Ligeledes sluttede de fleste dage også dér, og man kunne sidde og nyde solnedgangen. Det var magisk!”

  • EN NAT UNDER FULDMÅNEN - Iben Pinvig

    “Efter at have sovet i en stor ske på stranden, en kold nat, under stjernerne og fuldmånen vågnede vi tidligt. Solen var vores vækkeur. Vi sad der, fem piger på stribe med lagnerne pakket omkring os og så ud over vandet. Solen stod op og begyndte at varme vores ansigter.”

  • SMIL OG MUSIK I UNU CHARITY HOUSE - Agnete Andersen

    “Børnene var generte og så til da vi satte os, men kun få turde fra start af sætte sig med os. Voksne og børn begyndte at spille på trommer, guitarer og tamburiner. Til at begynde med blev vi siddende og…”

  • HELT TÆT PÅ MÆJESTÆTISKE DYR - Laura Schrøder

    “Efter to timers søvn i en træophytte i Liwonde National Park var vi en lille gruppe, der vågnede samtidig med, at solen stod op. Aftenen inden havde vi besluttet at holde os vågen hele natten for at holde øje med de dyr, der nu skulle vandre gennem det udtørrede vandhul nedenfor hytten. På vejen til hytten natten inden, hvor vi…”

  • DYKKERCERTIFIKAT I LAKE MALAWI - Jens Aaser

    “Mit bedste minde fra opholdet er at tage dykkercertifikat og prøve at dykke første gang i Lake Malawi med hundredvis af små cichlider og nogle store maller, som svømmede rundt om en.”

  • MØDET MED DE LOKALE - Mia Due Søndergaard

    “Mit bedste minde ændrer sig fra uge til uge. Men et af dem, der står klarest, er fra helt i starten af opholdet. Vi var nogle stykker nede på det lokale marked. En fra Mayokas staff vinker, og vi falder kort i snak samtidig med, at han introducerer os…”

  • UDEN SIGNAL I EN BJERGHYTTE - Laura Brund Skov

    “Et minde, som jeg vil fremhæve fra tiden på højskolen, er et minde, som opstod under vores tur på Adventure Loop rundt i Malawi. Vi havde været på et hike op til en bjerghytte i Mulanjebjergene og lå trætte på verandaen efter et lækkert frokostmåltid. Normalt ville man måske have tyet til sin telefon for lidt afkobling, men da der til vores held…”

  • DANS OG GLÆDE I EN VILLAGE - Klara Høgsbro

    “Det er helt umuligt at vælge det bedste minde fra hele tiden hernede. Men et af dem, der stikker frem, er en morgen på et af vores village stay. Vi havde været ca. et døgn i den village, hvor Mayokas gartner, Ephraim, bor. På trods af manglende økonomiske midler blev vi taget imod med den største…”

  • LUDO HOS EN LOKAL FAMILIE UNDER STJERNEHIMLEN - Oline Svanholm

    “Vi befinder os i Usisya, hvor vi bor hos en lokal familie. Den familie, som jeg bor hos, har ikke særligt meget til rådighed og snakker ikke særligt godt engelsk. Kommunikationen er svær i starten. Indtil vi hiver et ludo-spil frem, som vi giver familien i værtindegave. Hver aften, efter en…”


VIL DU VIDE MERE OM VORES HØJSKOLE?