Undervisning på Mayoka Højskole

På Mayoka Højskole sætter vi fokus på global bæredygtig udvikling & bæredygtig livsførelse. Vores fag tager udgangspunkt i lokalsamfundet samt de kulturmøder og eventyr, der venter i højskolens magiske omgivelser.

Vi har tre typer af fag:

Hovedfag, linjefag og valgfag. Hovedfag har vi alle i fællesskab, mens du vælger mellem linjefagene og valgfagene.

  • Hovedfag

    Vores hovedfag er højskolens rygrad. Derfor har du som elev automatisk begge hovedfag. Du bruger 1-2 undervisningsdage om ugen på at have hovedfag.

    Hovedfagene hedder Less is More og No Planet B.

  • Linjefag

    Vi har to linjefag, som du vælger imellem. Du bruger 1-2 undervisningsdage om ugen på dit linjefag.

    Du kan vælge mellem linjefaget Local Impact og Local Explore.

  • Valgfag

    Du kan vælge at have 1-2 valgfag under dit højskoleophold. Du har valgfaget en gang om ugen.

    Du kan vælge mellem Det Tredje Øje og Mazasa (sport).

Her kan du se et eksempel på, hvordan en uge kan se ud:

Læringsrum & forankring

På Mayoka Højskole har vi fokus på at skabe et uformelt læringsrum, hvor der er plads til alles erfaringer, perspektiver og ideer. 

Det mangfoldige kulturmøde er centralt, og vi tror på, at mødet med personer med andre baggrunde skaber inspiration til at tænke ud af boksen. Særligt i kurset ‘Local Impact’ inviterer vi unge malawiere til at deltage på lige fod med højskoleelever fra Danmark. Målet med at invitere unge malawiere til at deltage på højskolen er, at give dem mulighed for at indgå i udviklingen af bæredygtige projekter i lokalsamfundet. 

Det er essentielt, at de lokales viden og kompetencer inddrages, og ikke mindst skaber kulturudvekslingen grobund for, at vi kan inspirere hinanden. Desuden bestræber vi os altid på at samarbejde med lokale aktører, så alle projekter har et lokalt rodnet. Det er vigtigt for at undgå, at projekterne går til grunde, når et højskoleophold slutter.

Introprogram

Når du starter på Mayoka Højskole venter dig et fantastisk introprogram, hvor vi kickstarter højskoleopholdet med både læring, fællesskab & eventyr. Du kan b.l.a. glæde dig til:

  • Tre-dages tur i Malawis højland, hvor vi skal bo på en eco-lodge (www.themushroomfarmmalawi.com), der er eksperter i permakultur og vandre til Malawis højeste vandfald.

  • Besøg hos YEWO - en socialøkonomisk virksomhed, der producerer bæredygtige smykker.

  • Verdensmålsløb i lokalområdet, hvor vi tager hul på arbejdet med bæredygtig udvikling.

  • Fællessang og jamming med lokale kunstnere.

  • Bådtur til en strand med bl.a. snorkling og cliff jumping.

  • Inspirerende sessioner om kultur i Malawi og hvordan vi bør navigere.

  • Hygge og chill på Mayoka

  • Og meget, meget mere!

Vi har stadig ledige pladser til efteråret 2024 - Skynd dig at sikre dig din plads!